I København risikerer man at stå på ventelister i årevis i håb om at blive indlemmet i idrætsforeningernes fællesskaber.

Af Niko Grünfeld (Å) og Jonas Bjørn Jensen (S)
Kultur- og fritidsborgmester i København og politisk ordfører i København

I København risikerer man at stå på ventelister i årevis i håb om at blive indlemmet i idrætsforeningernes fællesskaber.

Men ventelisterne til både fodbold- og svømmeklubber er så lange, at det næsten kan synes håbløst overhovedet at skrive sig op. Selv til børnerytmik skal man vente så længe, at man måske bør overveje at skrive sig op, inden man overhovedet bliver gravid.

En undersøgelse foretaget for DGI Storkøbenhavn viser, hvor galt det egentlig står til.

FAKTA

Over 70 procent af de adspurgte finder det vanskeligt at tilmelde deres børn til idrætsaktiviteter i Københavns Kommune. Mere end halvdelen har eller har haft deres barn på venteliste. Og der er over 40.000 københavnere per kommunalt svømmeanlæg – i Aarhus er det tal knap 18.000.

Sådan har det været længe, og problemet bliver kun større. Vi bliver flere og flere københavnere, herunder flere og flere børn – og vi ved jo, at et aktivt fritidsliv fremmer trivslen, demokratiet og den sociale sammenhængskraft, ligesom fysisk aktivitet holder os sunde og raske.

Så det er bare at komme op og afsted til nærmeste idrætsforening. Men det er bare ikke altid en mulighed for københavnerne.

Løsningen er enkel – og så alligevel ikke.

Anlægsloftet spænder ben
Enkel, fordi det i bund og grund blot handler om at bygge flere og bedre fritidsfaciliteter. Idrætshaller, der kan bruges både til skolernes idrætsundervisning og af foreningerne uden for skoletid, multihaller med fleksibel indretning, der kan ændres efter behov, og kunstgræsbaner så væsentligt flere fodboldkampe kan afvikles, uden at græs bliver til mudder.

Når det så alligevel ikke er helt så enkelt, skyldes det blandt andet anlægsloftet. Det er nemlig ikke udelukkende et spørgsmål om, hvor mange penge, der ligger på kommunens kistebund. Anlægsloftet sætter en grænse for, hvor mange penge kommunen hvert år må bruge på at renovere og bygge nyt. Derfor er det hvert eneste år et spørgsmål om politisk prioritering – hvad er vigtigst?

Skoler kommer før boldbaner
Så længe anlægsloftet lægger låg på byggeriet, bliver idrætsfaciliteterne og dermed københavnerne de store tabere i den kommunale budgetkabale.

For det er jo ikke kun boldbaner og svømmehaller, vi mangler i København. Vi skal også bygge og renovere daginstitutioner og skoler, så de er tidssvarende og kan servicere det stigende antal københavnske børn – og det står vi bag.

Men det er altså katastrofalt, at vi i så ringe grad formår at imødekomme københavnernes behov for fritidsfaciliteter. Jovist har vi bygget de senere år, men det er tydeligt, at det slet ikke er nok.

Lad os beholde vores penge
Finansminister Kristian Jensen (V) har ved flere lejligheder sagt, at København skulle tage at sætte skatten ned. Senest har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagt op til at flå København i et nyt udligningssystem.

Men løsningen er hverken at lægge flere skattelettelser eller dræn ind i den københavnske pengekasse.

Løsningen er, at vi får lov at beholde københavnernes penge, og at vi får lov til at bruge dem på at løfte vores idrætsfaciliteter op på et gennemsnitligt niveau, så man kan gå til fodbold, svømning eller gymnastik.

Vi er simpelthen nødt til at tage vigtigheden af et aktivt idræts- og fritidsliv alvorligt.

Foreningerne gør et helt uvurderligt stykke arbejde og fremmer trivsel, sundhed, integration og demokrati. Hvis ikke dét er værd at prioritere, ved vi ikke, hvad er. Derfor må regeringens benspænd høre op

Kate Skavin Kate Skavin er sekretariatsmedarbejder i Idrætsforum København

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X